lørdag den 4. juli 2015

En vigtig reminder!

Nu hvor sommervejret for alvor er kommet over os og det er tid til at smide et par lag af tøjet og vise lidt mere skind, vil jeg så gerne lige give os alle selvkritiske typer (mig selv især) en lille, men vigtig reminder med dette ældre indlæg.

For mærk nu hvor solen skinner, fuglene fløjter og livet er herligt - også selvom dine ben altid er blege, maven buler i alle mulige retninger, armene kun bliver røde og aldrig brune og du nok ikke lærer at sige meget mere på spansk end "estoy calliente en mis pantalones". Den kan man til gengæld nå ret langt med (skulle jeg hilse og sige... fra en ven)

Glem lårene - nyd livet! og ha' en rigtig dejlig sommerweekend.



tirsdag den 30. juni 2015

Name It - inspirationskilde og børnemode




Name It har sjældent været et sted jeg købte børnetøj til pigerne da de var helt små. Jeg syntes ligesom ikke de havde noget i min stil. Eller også var jeg lidt usikker på, hvad "Name It" stilen var, og undersøgte det ikke nærmere. For efter Idas tøj issues for alvor brød løs, har jeg i desperation søgt alle steder for bukser og benklæder, som hun brød sig om at tage på. Også i Name It. 

Og her er jeg virkelig blevet positivt overrasket!

Ikke alene har vi 2 vintre i træk "overlevet" på deres baggybukse-model (som i; det har været de eneste par bukser hun har kunne have på 3-4 måneder i streg). Jeg har også fået øjnene op for, hvor fint og ikke mindst lækkert børnetøj de har. I hvert fald til den størrelse piger jeg har nu. Drenge sortimentet har jeg af gode grunde kun skimtet ud af øjenkrogen. Især deres ltmd-linje med alle de storblomstrede pasteller og fine gulddetaljer hist og her, er jeg ret vild med, men jeg synes også altid der er noget godt i deres øvrige kollektion. Og noget jeg er ekstra vild med er deres prisniveau. Virkeligt pænt børnetøj af god og holdbar kvalitet til rigtigt gode priser. What's not to like?





Indlægget her er lavet i samarbejde med Name It og i den anledning fik vi en dejlig bunke tøj til pigerne, der er faldet i god jord hos både voksne og især hos børnene - hvilket i mine øjne er det vigtigste. Både fordi vi jo alle ved, at det er rart at gå i tøj man synes om og føler sig tilpas i, men specielt også fordi Ida er så sensibel omkring, hvilket tøj hun kan holde ud at gå med. Og i forhold til det, har Name It endnu ikke svigtet, hvilket er et MEGET stort plus hjemme hos os - også selvom det stadig skal være omhyggeligt udvalgt tøj.

Modeblogger in spe??



Udover at have "opdaget" at Name It laver børnetøj, der falder i min smag, har jeg også fået øjnene op for deres forholdsvis nye tiltag Inspired by Kids, der er et bloggeragtigt website univers skabt af folkene bag børnetøjet. Alle artiklerne på sitet er skrevet af forældre til forældre og strækker sig over fire hovedkategorier; mad, ferie, mode og aktiviteter - alle med børn som omdrejningspunktet. I mine øjne er det et rigtig spændende og ikke mindst brugbart projekt, hvor man faktisk kan mærke, at det er forældre, der skriver gode ideer og tips ind, for netop at kunne inspirere andre forældre. For mig er sitet derfor, ligesom blogs er det, et inspirationssted langt mere end det er et salgssted - og fordi jeg som koncept også er vild med blogs er jeg, ligesom med tøjet, også vild med sitet.

lørdag den 27. juni 2015

Bits & Pieces - juni måned










Lidt glimt af "alt det andet", der også skete herhjemme i juni måned.

  • På mit arbejde har vi fået tagterrasse og har nu mulighed for at nyde frokostpausen med den mest utrolige udsigt over hele København med dens hyggelige tagrygge og fantastiske tårne.
  • LEGO hitter stadig hos alle pigerne herhjemme og efter Idas fødselsdag er der kommet dejligt meget nyt til samlingen.
  • Vi har gæstet det kærligste og mest romantiske bryllup hos vores gode venner. Sådan en bryllupsfest, hvor jeg gik barfodet hjem og stod sammen med Jesper i solopgangen på Langebro og prejede en taxa og i lang tid efter var helt høje af glæde og kærlighed over.
  • På min mors fødselsdag var vi til eftermiddagskaffe og kage på Falster - der hvor der nogle gange bare er lidt højere til himlen. Specielt når markerne er grønne og eftermiddagssolen skinner ned over dem.


torsdag den 25. juni 2015

Baby Foot - mens vi venter på sommeren (omtale og anmeldelse)



Mens jeg venter på at stikke mine bare fødder i åbne sandaler igen, bruger jeg ventetiden i samarbejde med Billigvoks.dk, på (forhåbentlig) at forskønne fødderne. Så når sommeren rigtig tager fat står jeg klar med babybløde fødder i mine sandaler.



Vejen til de babybløde fødder er enkel og nem, men en smule langtrukken. Man ser nemlig ikke noget resultat før op til 14 dage efter man starter behandlingen med Baby Foot. Den starter man ved at iføre sig to geléfyldte plastiksokker i 1 time, der er fyldt med alt muligt godt og helt uden parabener, parfume og andet skidt og møg. Alt dette gode, får efter nogle dage, alle de døde hudceller på fødderne til at falde af. Med andre ord, så skaller huden på dine fødder helt vildt af. Det er mildest talt ikke så lækkert, men det er den hud der dukker op inden under til gengæld.

Jeg havde plastiksokkerne på i lørdags og jeg begynder nu at kunne fornemme den silkebløde hud, der er på vej - forhåbentlig sammen med al den varme sommer jeg efterhånden synes, vi har ventet lige lovlig længe på.

Når behandlingen efter 14 dages tid er helt færdig, anbefales det at vedligeholde det bløde resultat med en god fed fodcreme som denne.


onsdag den 24. juni 2015

#Mit tredje hul




Det kan være noget så befriende rart at lave lidt om på sit udseende - permanent eller midlertidigt, drastisk eller knapt så vovet. For mit eget vedkommende er det ofte forandringen for forandringens skyld, som jeg tiltrækkes af. Ny frisure eller hårfarve hører bestemt til i den mindre drastiske ende, selvom det til tider kan være ret så grænseoverskridende, men oftere bare virkelig tiltrængt.

Den mest permanente og drastiske ændring på mit eget udseende jeg indtil videre har fået lavet er min lille tatovering på venstre håndled. Det er over 9 år siden nu, at jeg fik den lavet og jeg har næsten lige så længe tænkt på, at det ikke skulle være min sidste. Og en dag gør jeg helt sikkert også alvor af tankerne.


Noget jeg til gengæld ikke har tænkt over særligt længe, men hurtigt handlet på, er at få lavet et hul mere i mit ene øre. Det tog kun et par uger, fra jeg fik ideen til jeg sad en eftermiddag hos en guldsmed på vej hjem fra arbejde og fik skudt et ekstra hul i mit højre øre. (Av!) Men nu er det jo heller ikke en hverken helt så drastisk eller bekostelig ting at få gjort som en tatovering. Dog stadig en lille bitte smule grænseoverskridende sådan lige at få lavet og noget der gav en super følelse at få gjort og jeg er helt vildt glad for mit nye tredje hul og de ekstra pyntemuligheder, det åbner op for.


søndag den 21. juni 2015

#Feminisme for begyndere vol. 1

Kort før påske stillede jeg mig selv spørgsmålet "er jeg feminist?" Da min umiddelbare respons var "næhhh, det tror jeg faktisk ikke jeg er", stillede jeg mig selv det opfølgende spørgsmål "Hvorfor egentlig ikke det?"



Måske fordi jeg aldrig rigtig tidligere har taget stilling til begrebet. Måske fordi jeg har tænkt, at det virkede sådan lidt søgt. I hvert fald her i vores lille del af verden. Jeg er helt med på, at der andre steder i verden er hårdt brug for en decideret kvinderevolution. Men det er lidt hvad feminisme har betydet for mig; noget forældet og fjerntliggende. Jeg har aldrig fokuseret på at være mit køn, aldrig fokuseret på at være "mig" over/under/på trods af mit køn. Derfor har jeg heller aldrig følt at mit køn har været en barriere eller stopklods for noget som helst af, hvad jeg har foretaget mig eller opnået i mit liv. Mit kvindelige køn har intet at gøre med, hvad jeg har eller ikke har opnået - sådan føler jeg det i hvert fald. Og desuden elsker jeg at være feminin. Elsker pynt, kjoler, glitter og neglelak. Og så er man vel ikke feminist?

Frigjort eller undertrykker? (Fra Rytteriet II)



Og hvad med mændende? Dem kan jeg jo også ret godt lide - modsat hvad feminister kan? I feministernes matriarkalske jagt på ligestilling, er de så ikke bare ude på at kastrere manden og få undertrykkelse med omvendt fortegn og selv blive det dominerende køn? Sådan har jeg faktisk selv flygtigt tænkt og ved, at sådan ser mange mænd på feminisme - lidt groft sagt i hvert fald.

Billed-googler man feminisme dukker, der masser af billeder og citater op med mere eller mindre klare budskaber om "de dumme mænd". Og det er helt klart denne form for feminisme jeg står helt af over for. En form, hvis drivkraft jeg føler er en stærk "os mod dem" retorik som jeg ikke tror man kan opnå meget andet end bitterhed og ærgelser med.



Men grunden til, at jeg overhovedet stillede mig selv det indledende spørgsmål om, hvorvidt jeg er feminist, skyldes et møde med et par super seje og super lækre damer. Sådan nogle iført stort hår og høje stilletter, med tjek på trends, make-up og karrieren. I bund og grund sådan nogle damer som jeg ser op til og stræber efter at spejle mig i. Og midt i al deres snak om forbrugertendenser og læbestiftsmode, drejede snakken mere eller mindre tilfældigt over i en feministisk snak. Sådan lidt generelt og overordnet. Men det var heller ikke så meget hvad de sagde, der rørte mig, men at de overhovedet sagde det. For det var tydeligt at forstå, at her var at gøre med et par feminister - og de var ikke en gang blege for at indrømme det!

Dét vakte instinktivt min interesse, for måske der alligevel er mere til feminismen end først antaget? Måske det endda kunne have noget med make-up at gøre? Jeg satte mig i hvert fald for, at finde ud af det og et par uger efter postede jeg følgende i den lukkede gruppe jeg har på Facebook med mine nærmeste veninder.





Og over en (god lang) frokostpause udløste det en tråd på 42 kommentarer med holdnings-/artikel- og meningsudvekslinger med en af mine veninder. Hende, der som den eneste ud af en gruppe på 8 veluddannede, voksne, moderne kvinder, har taget tydeligt og aktivt stilling til, om hun er feminist (noget der måske kan ses som et billed på en generel tendens?). Det er hun. Derfor vidste jeg også der ville komme en god debatterende opbakning her fra. Med dette i rygsækken bevægede jeg mig videre til litteraturens verden og kunne stolt fremvise disse lån fra biblioteket.



Det er så knapt så stolt, at jeg må indrømme, at jeg gik en lille smule død i læsningen af dem. Jeg lagde ud med "Solo", kom knapt halvvejs og synes så ikke rigtig, der kom flere nye synspunkter frem udover, at det kontinuerligt har været hårdt og synd for Sanne hele livet igennem. Det anerkender jeg og jeg tager hendes pointer med mig videre. "Kvinde kend din krop", var til gengæld meget mere sjov, spændende, øjenåbende og lærerig og jeg læste sådan lidt opslags-sporadisk i den flere gange. Tror helt sikkert, der skal investeres i denne til egen boghylde. "Der bor Hollywoodstjerner på vejen" fik jeg aldrig åbnet, alene af den grund, at jeg ikke magtede at læse om et kræftsygdomsforløb og derved blive mentalt konfronteret med mit eget. Jeg troede jeg havde mod på det, men ikke da det kom til stykket. Men det er en helt anden snak.

Hvad jeg indtil videre er nået frem til er, at feminisme er for alle. At feminisme også handler om ligestilling for mænd. Om frihed til at kunne være, hvem end man har lyst til at være. At man sagtens kan hylde både det feminine og det maskuline på tværs af køn - og stadig kalde sig feminist. At ingen skal føle sig presset ned i kønskodede kasser alene på grund af deres biologiske køn. At kvinder kan være stærke, handlekraftige og karrierestræbende og hengivne og kærlige mødre. At mænd kan være bløde og følsomme og stærke og forbilledlige fædre. Og meget, meget mere som jeg stadig er i gang med at lære om.

For det sjove er, at når man først begynder at beskæftige sig noget, dukker det pludselig op alle steder. Feminisme er slet ikke til at komme udenom for tiden synes jeg. Eller er det bare mig, der har fået øjene op for noget nyt?



Men nu står jeg så her og tænker lidt som på billedet herover - I'm a Feminist, now what? For lad os antage, at ja, jeg er feminist. Hvad stiller man så op med den kendsgerning? Hvad vil det egentlig sige at være feminist sådan til hverdag? Jeg vil jo ikke begynde at gå rundt og være sur på mændene for at være mænd eller forsøge bedrevidende at belære og omvende folk.

Fortsættelse må følge i min feministiske jomfrurejse.

fredag den 19. juni 2015

Om dræn og valg og polypper


Lille Eva har længe haft problemer med sin hørelse og for 24 dage siden, var vi til ørelæge og fik anbefalet, at hun både skulle have lagt dræn og fjernet polypper - og fik herefter fik dato for indgrebet til i dag. Og grunden til, at jeg husker det var 24 dage siden, er fordi der blev udskrevet valg samme dag, efter vi kom hjem fra ørelægen, til dagen inden vores operationsdag.

Så samtidig med, at vi har talt ned til valgdagen, har vi herhjemme også talt ned til Evas øre-operationsdag. Nogle mere forventningsfulde end andre - nogle også lidt nervøse. Heldigvis har nervøsiteten vist mest været repræsenteret blandt voksenstaben i familien. Eva har hæftet sig ved de mange is hun skulle spise bagefter og i det hele taget den spændende oplevelse, der ventede forude.

Og denne spænding og glade forventning holdt heldigvis hele vejen op til briksen hos ørelægen, hvor hun glad og smilende lagde sig op og villigt fik masken over ansigtet og stille og trygt døsede hen. Meget udramatisk oplevelse for både mor og barn. Da hun vågnede var hun til gengæld meget grædende, ja faktisk skrigende. Men efter en god skrigetur, faldt hun i søvn igen i klapvognen på vej hjem og efter denne lur vågnede hun og har været helt sig selv, har leget og spist og er puttet helt som hun plejer.

Min seje lille Eva med blodrester i næsen og spritny krammehval fået i tapperhedsgave.

Så måske gik valget ikke helt som jeg havde håbet og forventet, men pyt med det, når nu Evas øre-operationsdag, gik fuldstændig uproblematisk og godt.

Om det så har gjort underværker for hendes hørelse, afventer jeg stadig et klart svar på. Hun har ikke haft nogen voldsomt tydelig reaktion på, at det skulle være anderledes nu - hun siger at det ikke lyder højere, bare anderledes. Men måske hun bare hurtigt har vænnet sig til en anden lydstyrke? Eller måske skal det hele lige falde helt på plads og ømheden i halsen foretage sig?
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...