søndag den 28. oktober 2012

Ahh weekend... (og lidt tanker om forælderskab)

Tusinde tak for alle lykønskninger til mit nye arbejde. Det er super dejligt og jeg er stadig rigtig glad for at være kommet i gang. En af de bedste ting ved at starte arbejde er, at jeg nu kan se frem til og nyde weekenderne på en helt anden måde, end da jeg gik hjemme. Og bare det at kunne mærke forskel på om jeg har fri eller er på arbejde, er virkelig noget der betyder meget, for min evne til at kunne slappe af og nyde, kan jeg mærke. Som jobsøgende har man på en måde altid og aldrig fri på samme tid, og en evig dårlig samvittighed over et eller andet ligger altid latent og lurer lige under overfladen. Men nu kan jeg tage hjem fra arbejde og holde fri og sige til mig selv, at det er helt okay bare at slappe af. Og i denne weekend har jeg blandt andet slappet af med dette lille overkommelige strikkeprojekt, der gerne skulle ende ud med at blive en halsedisse til Ida (og forhåbentlig efterfulgt af en til Eva også).



En anden ting jeg har brugt (og bruger) meget tid på at hygge med, er de 2 super-søstre, gøgeungerne Ida og Eva. De er nu 3 år og 5 måneder og 21 måneder og de er i den grad begyndt at blive pot og pande, hvilket så småt begynder at give os forældre nogle små åndehuller i ny og næ. Det betyder også, at det er blevet langt mere afslappende at holde fri sammen med børnene og samtidig føle, at man også selv får slappet lidt af. Ellers har der næsten non-stop været minimum én, der skulle trøstes, fodres, skiftes, underholdes, tørres, puttes, tørres op efter, ses efter, hjælpes op af noget eller ned af noget andet. Det er der selvfølgelig stadig, men hyppigheden er en smule aftagende og de kan nu i længere tid af gangen lege med hinanden uden voksen indblanding. Og de kan koncentrere sig i længere tid om aktiviteter, vi kan lave sammen, og dét er virkelig hyggeligt.

Det er egentlig ikke fordi jeg har syntes det har været helt vildt hårdt, at have 2 små børn så tæt på hinanden. Vi har været heldige og har nogle forholdsvis nemme børn, der også begge har været ret hurtige til at sove igennem om natten. Men, jo mere selvkørende de bliver, jo mere kan jeg også godt se, hvor meget arbejde vi har haft (og såmænd stadig har) med sådan 2 små størrelser. Det kan nogle gange sammenlignes lidt med det man siger, om at banke hovedet ind i væggen og at det er så dejligt, når det holder op igen. Ikke, at jeg som sådan vil sammenligne det at få børn med at banke sit hoved ind i en væg eller noget som helst andet ubehageligt. Tværtimod synes jeg det at få børn er den skønneste, sjoveste og mest forunderlige oplevelse man kan få. Jeg tænker mere sammenligningen i forhold til, at man først opdager, hvor hårdt det har været, når det ikke er så hårdt længere.

Heldigvis er de stadig ret små og vi har stadig en masse oplevelser og erfaringer til gode som familie og som mor og far og børn.

8 kommentarer:

  1. Der er 25 måneder mellem vores unger og selvom det er en pige 7 år og en dreng 5 år, har de virkelig glæde af hinanden:) Vi har også rigtig mærket friheden nu hvor de kan så meget mere selv:) Jeg synes det er skønt at have børn tæt i alder men synes også det har været hårdt til tider og nonstop... Men elsker det nu, hvor de bare er så gode til at lege sammen. Syntes godt nok det er lidt skræmmende, at jeg har to skolebørn til marts når mindstemanden starter førskole.
    Vild med billedet af dine to skønne piger hånd i hånd:) fortsat go' søndag.

    http://hvisvindenvender.blogspot.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja, nogle gange føler man bare det hele står i stampe og det eneste man foretager sig er at servicere - andre gange er det som om man kun lige blinkede en enkelt gang og så er de allerede SÅ store. Kan kun forestille mig, hvor vildt det er, når de når skolealderen.

      Slet
  2. Tillykke med jobbet - det ser ud til at være et spændende sted.
    Du har bare et par dejlige piger, og din måde at tackle dem på, giver pote nu :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, det var virkelig søde ord :)

      Slet
  3. sikke et dejligt billede og inspirerende blog - fandt den lige i dag :)


    vh
    Margit fra
    Creative Tail

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak og velkommen til :)

      Slet
  4. come on! det ER sgu da hårdt. Og det må man godt sige og indrømme og råbe højt!!! Må man ikke? Nååå naj, så er man jo en ravnemor... :( Men sådan er det jo! Der er 22 måneder mellem mine, mindstemanden er 17 måneder nu, og sover slet ikke igennem... Kun sådan en gang hver 3 uge. Og jeg er ved at brække mig ind imellem. Men nu de er her, så vil jeg ALDRIG undvære dem! Jo måske en weekend, hvis Farmor og Farfar byder på ferie for de to barylere, for så kommer de jo hjem igen!
    Det er også dejligt og skønt og alt det der, men det er fandeme også røv-pisse-hårdt og stressende.
    Godt vi elsker dem så højt:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Naja. Jeg håber ikke jeg her har givet dig indtryk af, at det slet ikke har været og er hårdt med små børn. Det er det helt bestemt, men som sagt har vi været heldige med bl.a at få gode 'sovebørn', hvilket jeg tror er særdeles afgørende for ens velbefindende. Derudover tror jeg det er meget individuelt hvordan og i hvor høj grad man synes det er hårdt. Min egen mand synes fx at det er helt vildt hårdt og meget mere end jeg på trods af det er de samme to børn vi har ;) Og jeg synes bestemt ikke det gør hverken ham eller andre til dårlige forældre, at man har det sådan. Jeg er bare glad for vi er to om tjansen og kan læsse lidt af på hinanden, når det hele er ved at brænde sammen for en.

      Slet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...